{"id":1002,"date":"2025-05-08T15:29:06","date_gmt":"2025-05-08T15:29:06","guid":{"rendered":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=1002"},"modified":"2025-08-17T15:40:01","modified_gmt":"2025-08-17T15:40:01","slug":"af-alt-det-frederik-cilius-har-sagt-er-det-hans-lykkelige-barndom-der-provokerer-flest","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/?p=1002","title":{"rendered":"Af alt det, Frederik Cilius har sagt, er det hans lykkelige barndom, der provokerer flest"},"content":{"rendered":"\n

Det f\u00f8les lidt som at v\u00e5gne op i baronens seng, n\u00e5r Frederik Cilius stiller sig ind p\u00e5 Gamle Scene p\u00e5 Det Kongelige Teater og spiller hovedrollen i Holbergs \u201dJeppe p\u00e5 Bjerget\u201d. Der har v\u00e6ret skrevet og sagt en del om og af klarinettisten, musikformidleren, satirikeren og nu alts\u00e5 den kongelige skuespiller Frederik Cilius, s\u00e5 vi m\u00f8dte ham med 16 udsagn for at h\u00f8re, hvad han siger til dem nu.\u00a0<\/strong><\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n

1. Du voksede op som en fork\u00e6let, talentfuld og elsket eftern\u00f8ler i S\u00f8nderborg.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Jeg er vokset op i en k\u00f8bmandsfamilie i S\u00f8nderborg. Jeg havde to s\u00f8stre, der var seks og otte \u00e5r \u00e6ldre end mig. De var en slags surrogatm\u00f8dre for mig, s\u00e5 jeg har haft det nemt.<\/p>\n\n\n\n

Det er faktisk kommet bag p\u00e5 mig, at ud af alle de meget provokerende ting, jeg har sagt, er det min gode, lykkelige barndom, som har provokeret flest. Folk bliver rasende over det, n\u00e5r jeg bliver citeret for at sige noget om min barndom.<\/p>\n\n\n\n

Det er s\u00e5dan en forestilling om, at hvis man ikke har v\u00e6ret flaskedreng, ved man ikke, hvad en spegep\u00f8lse koster. Hvis man ikke har g\u00e5et med aviser, har man ikke levet et rigtigt liv. Men det er jo idiotisk. Jeg ved udm\u00e6rket, hvad en spegep\u00f8lse koster, selv om jeg aldrig har haft et ungdomsarbejde. Min mor sagde: \u201dDit arbejde er at g\u00e5 i skole.\u201d S\u00e5 det var det, jeg gjorde. Alts\u00e5, jeg tog da i hvert fald hen p\u00e5 skolen, men det var ikke rigtig noget, jeg arbejdede for.<\/p>\n\n\n\n

Det er det, Nietzsche ville kalde for en slavemoral. Der, hvor man siger, at fordi man har g\u00e5et med aviser, h\u00e6vder man sin egen moralske overlegenhed. At man p\u00e5 en eller anden m\u00e5de bliver et bedre menneske af det. Det kan jeg ikke rigtigt se. Jeg kan godt se, at der er nogle familier, hvor det er n\u00f8dvendigt. Det er jo ikke, fordi jeg er s\u00e5 privilegieblind, at jeg ikke godt ved, at vi i min familie havde flere penge end de fleste.<\/p>\n\n\n\n

Folk bliver provokeret af det uarbejdsomme i det, men mit arbejde l\u00e5 bare et andet sted. Jeg har heller ikke nogen intention om, at mine b\u00f8rn n\u00f8dvendigvis skal have et ungdomsarbejde. Hvorfor det? Hvis de hellere vil bruge tiden p\u00e5 at l\u00e6re at tegne, skal de jo g\u00f8re det. Jeg brugte tiden p\u00e5 at spille musik.<\/p>\n\n\n\n

2. Du r\u00f8g pibe som 11-\u00e5rig og k\u00f8rte Puch Maxi som 12-\u00e5rig.<\/strong>
Jeg fik faktisk f\u00f8rst piben, da jeg var 13. Vi boede langt ude p\u00e5 landet. S\u00e5 jeg k\u00f8rte en gang imellem en tur p\u00e5 bagvejen p\u00e5 den tunede Puch Maxi. Jeg havde ikke selv tunet den, det kunne jeg ikke finde ud af, men der var jo en masse andre, der kunne finde ud af det. Jeg k\u00f8rte ogs\u00e5 motocross og sk\u00f8d med luftriffel og levede s\u00e5dan et bondeknoldsliv.<\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5 spillede jeg musik. Blokfl\u00f8jte og klarinet.<\/p>\n\n\n\n

Jeg kommer ikke fra et hjem med klaver. Men det blev k\u00f8bt. Jeg har nu aldrig v\u00e6ret s\u00e6rlig god til det. Jeg er begyndt at \u00f8ve mig igen nu. Men jeg kan ikke l\u00e6re noget l\u00e6ngere. Det er eddermame sv\u00e6rt at tilegne sig nye f\u00e6rdigheder som voksen. Det stopper jo ved 29-\u00e5rs-alderen, og jeg er 38.<\/p>\n\n\n\n

Man kan selvf\u00f8lgelig godt l\u00e6re nye ord eller l\u00f8be hurtigere, end man plejer at l\u00f8be, men hvis man skal tilegne sig fundamentalt anderledes f\u00e6rdigheder end det, man i forvejen kan, er det sv\u00e6rt.<\/p>\n\n\n\n

Jeg spiller ogs\u00e5 skak. Det bliver jeg heller ikke bedre til. Jeg laver de samme idiotiske fejl om og om igen. Det er jo Einsteins definition p\u00e5 sindssyge, at man pr\u00f8ver det samme igen og igen og forventer et nyt resultat. Det er det, jeg g\u00f8r, n\u00e5r jeg spiller skak.<\/p>\n\n\n\n

3. Du har sprunget ikke kun \u00e9t, men to klassetrin over.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Teknisk set kom jeg et \u00e5r for tidligt i skole og sprang s\u00e5 \u00e9t klassetrin over. S\u00e5 samlet set to.<\/p>\n\n\n\n

Det bet\u00f8d, at jeg var f\u00e6rdig i folkeskolen, da jeg var 13. Det var ikke det store problem, fordi jeg tog 10. klasse p\u00e5 efterskole. Men der har jo selvf\u00f8lgelig v\u00e6ret alle mulige, der blev k\u00e6rester og s\u00e5dan noget, uden at jeg fandt ud af, hvad det var, der foregik, fordi jeg var ikke moden nok til det. Det blev jeg s\u00e5. I 3. g.<\/p>\n\n\n\n

Jeg levede i lykkelig uvidenhed om, at jeg ikke var lige s\u00e5 moden som de andre. Jeg havde en foredragsturn\u00e9 med Svend Brinkmann (psykolog,\u00a0red.<\/em>), og en dag snakkede vi om det. Han sagde til mig, at det var guld v\u00e6rd at v\u00e6re lykkeligt uvidende. Det er et af kardinalpunkterne til at have mental sundhed. For s\u00e5 undg\u00e5r man at overanalysere sine egne problemer. Men alle de tanker er kommet i retrospekt. Da jeg gik i skole og gymnasiet, sk\u00e6nkede jeg det ikke en tanke.<\/p>\n\n\n\n

4. Din yndlings-cd som barn var \u201dDe fire \u00e5rstider\u201d med Michala Petri.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Jeg fik den i julen 1991, og s\u00e5 lyttede jeg til den igen og igen. Alts\u00e5 hun er meget, meget god. Min mor og jeg var ogs\u00e5 til koncerter. Vi rejste rundt for at f\u00f8lge Michala Petris liv og karriere.<\/p>\n\n\n\n

Jeg m\u00f8dte hende engang. Det var en stor oplevelse. Jeg tror, det var i 2016, hvor jeg havde et radioprogram p\u00e5 P2, og hun var g\u00e6st. Jeg havde cd\u2019en med og fik den signeret. Hun er et ekstremt f\u00f8lende menneske og g\u00f8r alting ud fra intuition. Hun er faktisk min diametrale mods\u00e6tning. Hun er ret sjov at v\u00e6re i selskab med, fordi hun er meget \u00e6terisk. Det, jeg er imponeret over, er, at hun virkelig har dygtiggjort sig. Ud over det s\u00e6dvanlige.<\/p>\n\n\n\n

5. Dit livs f\u00f8rste nederlag var, da du blev afvist p\u00e5 Musikkonservatoriet i K\u00f8benhavn \u2026<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Ja, det er rigtigt.<\/p>\n\n\n\n

\u2026 men du l\u00e6rte ikke noget af det, fordi du i stedet bare fik tilbudt en plads i Aarhus.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Det er m\u00e5ske en sandhed med modifikationer. Jeg l\u00e6rte, at jeg har en uhyggelig tendens til selvmedlidenhed. Det er hverken et s\u00e6rlig charmerende eller attr\u00e5v\u00e6rdigt tr\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n

Jeg s\u00f8gte ind p\u00e5 konservatoriet efter gymnasiet, og det var jo ikke, fordi vi ikke godt vidste, at der var nogle derovre i K\u00f8benhavn, der spillede rigtig godt. Men det var jo ligesom ikke noget, der ber\u00f8rte vores ekkokammer i S\u00f8nderborg. S\u00e5 jeg havde regnet med at komme ind, men det gjorde jeg ikke. Det var ikke, fordi jeg ikke bestod, men jeg kunne godt se, at den karakter, jeg fik, den rakte ikke til en plads. Men efter jeg havde ligget 14 dage i sengen og sv\u00e6lget i selvmedlidenhed og slet ikke kunne forst\u00e5, hvad der dog var mig h\u00e6ndt, fik jeg et brev om, at der var en plads i Aarhus.<\/p>\n\n\n\n

Der kan man m\u00e5ske godt sige, at det havde nok ikke v\u00e6ret usundt for mig at f\u00e5 at vide, den g\u00e5r bare ikke, gr\u00f8n\u00e6rt. Fordi igen gik det jo godt for mig, selv om jeg m\u00e5ske ikke havde arbejdet s\u00e6rlig h\u00e5rdt for det.<\/p>\n\n\n\n

Den selvmedlidenhed er jo i virkeligheden en barnagtighed, hvor man f\u00f8ler sig uretf\u00e6rdigt behandlet. Og den ligger lige under overfladen hos mig.<\/p>\n\n\n\n

Heldigvis er der meget morskab i selvmedlidenhed, for det er jo enormt latterligt. Det bliver simpelthen ikke mere \u00e5ndssvagt, end at et voksent menneske st\u00e5r og f\u00e5r ondt af sig selv over, at opvaskemaskinen ikke virker, eller man er punkteret p\u00e5 vej p\u00e5 arbejde. Alts\u00e5, der findes jo ogs\u00e5 virkelige tragedier i verden. Og s\u00e5 er selvmedlidenheden totalt apatisk, den er meget lidt l\u00f8sningsorienteret. Man st\u00e5r bare der under en lille sky, hvor det regner, og man kommer ingen vegne.<\/p>\n\n\n\n

Vi har alle sammen skavanker og nogle karaktertr\u00e6k, som m\u00e5ske ikke er ideelle. Og det er meget lidt oppe i tids\u00e5nden, at man accepterer det. Derfor ser jeg det som min pligt at sige det h\u00f8jt.<\/p>\n\n\n\n

Nogle gange m\u00e5 man ogs\u00e5 lige lave en cost-benefit-analyse, om det virkelig er v\u00e6rd at l\u00e6gge s\u00e5 meget energi i at st\u00e5 op en halv time tidligere om morgenen, n\u00e5r man er udpr\u00e6get B-menneske og ikke lige kommer i seng. Jeg ved ogs\u00e5 godt, at jeg ikke skulle have spist hele den othellolagkage i g\u00e5r, men det kom jeg til. Det m\u00e5 man bare acceptere i stedet for at g\u00f8re hele sit liv til et selvudviklingsprojekt. Det br\u00e6kker jeg mig over.<\/p>\n\n\n\n

6. Du vil hellere se en opera i Bayreuth end sidde en time p\u00e5 en romaskine.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Det er jo det. I virkeligheden handler det om, at hele vores liv er blevet s\u00e5 genneminstrumentaliseret. At alle ting, man g\u00f8r, skal have et form\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n

Man skal spise professorens gr\u00f8nne gr\u00f8d, fordi s\u00e5 kan du leve l\u00e6ngere, og du kan skide regelm\u00e6ssigt. Men ingen forholder sig til, hvad gr\u00f8den er, eller hvordan det er at spise den. Professorens gr\u00f8nne gr\u00f8d i sig selv er ligegyldig, det handler bare om f\u00f8lgevirkningerne.<\/p>\n\n\n\n

Det er det samme, n\u00e5r vores b\u00f8rn skal g\u00e5 i skole for at bliver arbejdsmarkedsparate, s\u00e5 de kan bidrage til samfundet. Eller man l\u00f8ber for at leve l\u00e6ngere, men du lever kun det l\u00e6ngere, som du bruger p\u00e5 at l\u00f8be.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5dan er hele vores system skruet sammen. At det vi g\u00f8r, skal kunne noget andet, end bare det, vi g\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n

Det var s\u00e5dan, det var med Mozart-effekten, hvor man fandt det bevist, at b\u00f8rn blev klogere af at h\u00f8re Mozart. S\u00e5 fik alle b\u00f8rn pludselig skudt Mozart lige op i ansigtet fra det \u00f8jeblik, de kom ud af f\u00f8dekanalen, mens for\u00e6ldrene h\u00e5bede, at de ville blive direkt\u00f8rer i Novo Nordisk. S\u00e5 viste det sig, at det ikke havde nogen effekt, og s\u00e5 skulle ingen l\u00e6ngere h\u00f8re Mozart.<\/p>\n\n\n\n

For mig har det en st\u00f8rre v\u00e6rdi i selve gerningen at sidde i Bayreuth og h\u00f8re opera end at sidde p\u00e5 den romaskine for m\u00e5ske at leve en time l\u00e6ngere.<\/p>\n\n\n\n

Ligesom jeg l\u00e6ser en bog, fordi jeg gerne vil l\u00e6se den. Jeg kan godt lide at v\u00e6re sammen med mine b\u00f8rn. Til en vis gr\u00e6nse. Jeg kan lide at spise god mad og lave mad faktisk. Alle de ting g\u00f8r jeg for den tings skyld – det pr\u00f8ver jeg i hvert fald. Ligesom jeg kan finde p\u00e5 at l\u00f8se krydsogtv\u00e6rs bare for at l\u00f8se krydsogtv\u00e6rs og ikke for at tr\u00e6ne min hjerne eller holde demensen p\u00e5 afstand.<\/p>\n\n\n\n

I virkeligheden sagde dronningen det meget godt i en nyt\u00e5rstale for nogle \u00e5r siden: At man skal g\u00f8re noget unyttigt.<\/p>\n\n\n\n

7. N\u00e5r andre ser porno fredag nat, s\u00e5 ser du Andr\u00e9 Rieu p\u00e5 DK4.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Ej, jeg ser ogs\u00e5 porno. Men jeg kan godt lide at se Andr\u00e9 Rieu (violinist, red.<\/em>). Det er lidt en guilty pleasure<\/em>. Det er bedraget i det, der er fascinerende, n\u00e5r han form\u00e5r at pr\u00e6sentere noget som stor kunst, som virkelig ikke er det. M\u00e5ske er det, fordi alt, hvad der foreg\u00e5r p\u00e5 en scene, jo er bedrag. Og s\u00e5 g\u00f8r han det p\u00e5 et kvalitativt plan, der er s\u00e5 fascinerende. Der er mange symfoniorkestre, der ikke kan s\u00e6lge 1500 billetter, og han kan s\u00e6lge 20.000 i Royal Arena, hvor jeg ogs\u00e5 var ude at se ham.<\/p>\n\n\n\n

Han er s\u00e5dan en slags violinernes Hansi Hinterseer. Helt utroligt popul\u00e6r og en forretningsmand. Det kan man rynke p\u00e5 n\u00e6sen ad, men han s\u00e6lger sindssygt mange billetter, s\u00e5 et eller andet m\u00e5 han jo kunne, som andre godt kunne l\u00e6re noget af.<\/p>\n\n\n\n

8. Da du fik prisen som \u00e5rets komiker 2017, f\u00f8lte du, at du havde bevist dig. At nu kunne ingen v\u00e6re i tvivl om, at du var sjov.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Jo, det kan de nu godt stadig v\u00e6re. Det synes jeg ogs\u00e5, de skal have lov til. Det er meget personligt, hvad man synes er sjovt, og hvad man ikke synes er sjovt.<\/p>\n\n\n\n

Men det er nemmere at f\u00e5 folk til at grine, hvis de forventer, at de skal grine. Det er s\u00e5dan en psykologisk effekt.<\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5 er det meget nemmere i mediebranchen, n\u00e5r man har vundet en pris. Redakt\u00f8rer ved jo ikke noget, de har ikke nogen mavefornemmelse overhovedet. Alts\u00e5, de pr\u00e6cis samme id\u00e9er, som var us\u00e6lgelige, f\u00f8r vi vandt den pris, kunne pludselig s\u00e6lges. Vi fors\u00f8gte at s\u00e6lge \u201dOperarejsen\u201d i fem \u00e5r. Der var ingen, der ville have det. Og s\u00e5 lige pludselig blev det en succes, og s\u00e5 vil man bare have mere af det.<\/p>\n\n\n\n

9. Du er bange for at hvile p\u00e5 laurb\u00e6rrene og blive doven.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Det h\u00e6nger sammen med, at det bliver nemmere, n\u00e5r man er kendt. For nogle er det blevet s\u00e5 nemt, at de helt er holdt op med at arbejde i deres arbejde.<\/p>\n\n\n\n

Fordi p\u00e5 et eller andet tidspunkt sker der det, at der sidder en tilrettel\u00e6gger med et tv-program og ikke kan f\u00e5 det solgt, fordi redakt\u00f8rerne ikke ved, om der er nogen, der gider se det. S\u00e5 siger de: \u201dHvad hvis vi f\u00e5r den eller den med i programmet?\u201d Og s\u00e5 ender det med, at Frederik Cilius skal have afbleget sit r\u00f8vhul, eller Nikolaj Lie Kaas skal have revet alle sine t\u00e6nder ud. Og s\u00e5 skal man bare m\u00f8de op og blive filmet, mens man ikke laver andet end at opleve verden.<\/p>\n\n\n\n

Det er da en fare, at folk glemmer at arbejde. At man glemmer at t\u00e6nke noget selv.<\/p>\n\n\n\n

Jeg h\u00e5ber da for fanden aldrig, jeg bliver en af dem. Men man kan jo komme i frygtelige pengeproblemer, s\u00e5 man bliver n\u00f8dt til at sige ja til en d\u00e5rlig reklame. Hvis man f\u00e5r syge b\u00f8rn, der skal have en eller anden behandling i udlandet til tre millioner kroner, s\u00e5 ender man m\u00e5ske med at sutte pik p\u00e5 Danske Bank.<\/p>\n\n\n\n

Jeg har ogs\u00e5 det problem, at jeg har brugt en stor del af min karriere p\u00e5 at pisse folk op og ned ad ryggen, hvis de gjorde s\u00e5dan noget, s\u00e5 det ville klinge meget d\u00e5rligt, hvis jeg gjorde det. Men jeg synes ogs\u00e5, at det er \u00e6rgerligt for vores kultur, at det er blevet s\u00e5dan, som det er.<\/p>\n\n\n\n


10. Du sagde ja uden at t\u00f8ve, da instrukt\u00f8ren Heinrich ringede og spurgte, om du ville v\u00e6re med i \u201dJeppe p\u00e5 Bjerget\u201d p\u00e5 Det Kongelige Teaters Gamle Scene.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Jeg stoler p\u00e5 hans d\u00f8mmekraft, s\u00e5 jeg sagde ja, fordi det var ham, der ringede. Det var selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 rollen. Og scenen. Men ogs\u00e5 fordi jeg ved, at han g\u00f8r det, fordi han tror, der kan komme noget godt ud af det. Hans motiver er rene. Han vil gerne lave en god forestilling, og han tror, det kan blive godt i den konstellation.<\/p>\n\n\n\n

Jeg kender ham fra dengang, vi lavede \u201dEbber\u00f8d Bank\u201d i Skuespilhuset, og jeg ved, at det, han laver, er godt. Han t\u00e6nker sig om p\u00e5 den rigtige m\u00e5de. Derfor synes jeg, han p\u00e5 en eller anden m\u00e5de skal nyde en ubetinget tillid.<\/p>\n\n\n\n


11. Du bryder dig ikke om at st\u00e5 p\u00e5 en scene.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Det er rigtigt nok, men jeg tror bare ikke, at man altid kun skal g\u00f8re det, man godt kan lide.<\/p>\n\n\n\n

Jeg bryder mig ikke s\u00e6rlig meget om det, men jeg er meget god til det. Der er nogle f\u00e5, der virkelig godt kan lide det. Og det m\u00e5 v\u00e6re en velsignelse for dem. Men alts\u00e5, de fleste st\u00e5r jo og hyperventilerer, inden de skal ind p\u00e5 scenen. Det er ikke s\u00e6rlig rart. Men intentionen om, at man gerne vil ind p\u00e5 den scene, kan g\u00f8re, at man alligevel g\u00e5r derind.<\/p>\n\n\n\n

Der er m\u00e5ske 1 ud af 10, som synes, at det er: \u201d\u00d8j, nu skal jeg bare ind p\u00e5 den scene!\u201d Resten er jo s\u00e5dan: \u201dKom s\u00e5, nu g\u00f8r vi det.\u201d Ikke fordi det er kedeligt, men fordi det er udsat og gr\u00e6nseoverskridende. Det kan g\u00e5 s\u00e5 utrolig galt. Og det kan lynhurtigt g\u00e5 galt.<\/p>\n\n\n\n

Man kan v\u00e6nne sig til det s\u00e5 meget, at man ikke skider i bukserne, hver gang man skal derind. Men det er altid som at g\u00e5 ind i noget uvist. Det er ubarmhjertigt at v\u00e6re p\u00e5 en scene. Man kan ikke redigere i det, det bliver ikke klippet. Man kan ikke sige: \u201dFuck, den tager jeg lige igen.\u201d Den mulighed er der ikke.<\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5 er \u00f8velsen, at man bliver fri, selv om man er enormt bundet. At det bliver flydende, men at det ikke flyder ud. Det er meget sv\u00e6rt at forklare, men der er et godt citat, der hedder, at kunsten er at skjule kunsten. Og det er meget det, man \u00f8ver. At skjule, at det, man g\u00f8r, er en forestilling.<\/p>\n\n\n\n

12. Det eneste, du frygter mere end at optr\u00e6de, er at ende med at leve et konformt liv, hvor du spilder dit talent.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Ja, og det er derfor, jeg mener, at det, man gerne vil inde p\u00e5 den scene, opvejer, hvor forf\u00e6rdeligt det er at g\u00e5 derind. Og det er jo meningsfuldt. Men det er bare ikke s\u00e6rlig rart.<\/p>\n\n\n\n

Jeg misunder dem, som synes, det er rart at st\u00e5 p\u00e5 en scene. Jeg kender m\u00e5ske en eller to, der synes, det er det. Og de er ikke til at holde ud at v\u00e6re sammen med.<\/p>\n\n\n\n

13. Du t\u00e6nker, at det vil gl\u00e6de mange, hvis det g\u00e5r d\u00e5rligt for dig i din f\u00f8rste store klassiske hovedrolle p\u00e5 Det Kongelige Teater.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Jamen, det tror jeg da. Man synes jo, det er rart, n\u00e5r man ser talentets begr\u00e6nsning. Derfor tror jeg da, at nogen gerne ville sige: \u201dN\u00e5rh, der gik den ikke l\u00e6ngere.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Jeg g\u00f8r mig ikke illusioner om, at folk derude er v\u00e6rre eller bedre end mig. Og jeg kan da godt have det s\u00e5dan, at jeg t\u00e6nker, at det h\u00e5ber jeg fandeme ikke, at personen vil lykkes med. Jeg skal ikke s\u00e6tte mig op p\u00e5 nogen piedestal. Det kommer jeg s\u00e5 til i forestillingen. Men ikke ud over det.<\/p>\n\n\n\n

Jeg er ikke skolet som skuespiller. Jeg har ikke g\u00e5et p\u00e5 skuespillerskole. Jeg er jo egentlig ikke teaterskuespiller. Og derfor var det ogs\u00e5, at jeg sagde ja uden at t\u00f8ve, men med det lille t\u00f8v, at jeg selvf\u00f8lgelig s\u00f8rgede for at have teaterets opbakning inden. Jeg sikrede mig, at det ikke bare var en p\u00e5 et eller andet kontor, der havde f\u00e5et en fiks id\u00e9, uden at huset var enig. Jeg ville vide, at hvis det bliver en katastrofe, er der ikke nogen, der ligesom ved CIA-agenterne siger, at vi ben\u00e6gter din eksistens. Og der fik jeg at vide, at det ansvar skulle de nok tage. S\u00e5 det var okay.<\/p>\n\n\n\n

Selvf\u00f8lgelig frygter jeg, at det ender s\u00e5dan. Jeg vil da helst ikke v\u00e6re den, der fucker det op. Der er ikke nogen, der g\u00e5r ind p\u00e5 en scene uden at t\u00e6nke, at det her kan ende i en katastrofe. Men det er jo en meget personlig katastrofe, hvis det er. Det er s\u00e5dan noget, som folk er pisseligeglade med. Det er ligesom, n\u00e5r man f\u00e5r briller f\u00f8rste gang, s\u00e5 tror man jo ogs\u00e5, at alle vil vende sig om. Der er ikke en k\u00e6ft, der l\u00e6gger m\u00e6rke til det. Jeg fik briller som 31-\u00e5rig, og jeg t\u00e6nkte, at nu kommer folk slet ikke til at kunne genkende mig. Der var ikke nogen, der l\u00f8ftede et \u00f8jenbryn. Og det er jo, fordi man har s\u00e5dan et forst\u00f8rret selvbillede.<\/p>\n\n\n\n

14. Da du fik Holbergmedaljen i 2023, blev du sammenlignet med Holberg og hans respektl\u00f8shed over for normer.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Jeg tager altid gerne en sammenligning med Holberg. Men med den tid, han levede i, kr\u00e6vede det et st\u00f8rre mandsmod at v\u00e6re respektl\u00f8s over for autoriteterne, end det g\u00f8r i dag. Dengang var det jo strafbart. S\u00e5dan som verden udvikler sig, kan det v\u00e6re, at det vil kr\u00e6ve det igen.<\/p>\n\n\n\n

Det er en meget stor medalje at f\u00e5, n\u00e5r man ser p\u00e5, hvem der ellers har modtaget den. S\u00e5 jeg h\u00e5ber, at jeg kan leve op til det. Man skulle helst ikke ende som heroinmisbruger og ligge et eller andet sted med en Holbergmedalje rundt om halsen.<\/p>\n\n\n\n

15. Du har g\u00e5et til terapi for din angst.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Det var faktisk i forbindelse med denne forestilling, fordi jeg t\u00e6nkte, at jeg godt lige ville have styr p\u00e5 det. Og jeg kom til en terapeut, der var s\u00e5 vidunderligt pragmatisk.<\/p>\n\n\n\n

Han sagde: \u201dHvad er problemet?\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dJeg er fandeme bange for, at jeg ikke kan f\u00e5 et ord frem p\u00e5 scenen.\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dEr det nogensinde sket, at du ikke kunne f\u00e5 et ord frem?\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dNej,\u201d svarede jeg.<\/p>\n\n\n\n

\u201dHar du nogensinde aflyst p\u00e5 grund af din angst?\u201d<\/p>\n\n\n\n

\u201dNej,\u201d svarede jeg.<\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5 sagde han, at det er angstprovokerende at stille sig frem p\u00e5 en scene. Og det vigtigste er, at man ikke aflyser, fordi det kan man blive helt afh\u00e6ngig af. Man f\u00e5r en endorfin-eksplosion i hjernen, n\u00e5r man tr\u00e6kker sig fra det, der g\u00f8r \u00e9n bange. Og s\u00e5 g\u00f8r man det igen og igen for at opn\u00e5 det.<\/p>\n\n\n\n

Det skylder jeg ham stor tak for. Han gad, at der ikke var noget f\u00f8le-f\u00f8le i det. Og det er ogs\u00e5 rigtigt nok, det er jo angstprovokerende at st\u00e5 p\u00e5 en scene.<\/p>\n\n\n\n

Jeg s\u00e5 et talkshow med Hugh Jackman, hvor han sad i panel med Dame Judi Dench. Han fortalte, at da han m\u00f8dte hende f\u00f8rste gang, var det bag scenen, inden han skulle synge til Royal Command Performance (et engelsk velg\u00f8renhedsshow med millioner af seere, red.<\/em>), og han var s\u00e5 nerv\u00f8s, inden han skulle ind. Og s\u00e5 ser han Judi Dench, som jo har spillet alting, og som skulle synge \u201dSend in the Clowns\u201d, st\u00e5 og tale med sig selv: \u201dWhy did I say yes?\u201d Og han t\u00e6nkte, okay, n\u00e5r hun er nerv\u00f8s, s\u00e5 m\u00e5 jeg ogs\u00e5 godt v\u00e6re det.<\/p>\n\n\n\n

Det resonerede meget godt med mig. For hvis Judi Dench ogs\u00e5 g\u00e5r og t\u00e6nker \u201dHvorfor sagde jeg ikke bare nej, hvorfor fanden blev jeg ikke bare derhjemme?\u201d er det ogs\u00e5 i orden, at jeg t\u00e6nker s\u00e5dan.<\/p>\n\n\n\n

16. Du bor bare i forstaden med kone og to b\u00f8rn og sl\u00e5r gr\u00e6s og g\u00e5r p\u00e5 arbejde.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Jeg kan meget godt lide det sm\u00e5borgerlige liv. Der, hvor vi hver dag k\u00f8rer ud af vores indk\u00f8rsler p\u00e5 vores christianiacykler og afleverer b\u00f8rn i institutioner, og s\u00e5 g\u00f8r det samme igen om eftermiddagen, n\u00e5r de skal hentes hjem. S\u00e5 laver vi frikadellefars, og s\u00e5 g\u00e5r vi i seng.<\/p>\n\n\n\n

Jeg ser egentlig bare livet som en r\u00e6kke sm\u00e5 opgaver, som man l\u00f8ser en ad gangen. At spille \u201dJeppe p\u00e5 Bjerget\u201d er en stor opgave, men det er ogs\u00e5 en i r\u00e6kken.<\/p>\n\n\n\n

Men jeg synes jo ikke, at det er sjovt at sl\u00e5 gr\u00e6s, det m\u00e5 du gerne f\u00f8re til protokols. Det skal dog g\u00f8res. Opvaskemaskinen skal ogs\u00e5 t\u00f8mmes, og yoghurtpletterne skal t\u00f8rres af. Det er et sisyfosarbejde. Det er Camus, der skriver om Sisyfos, at han f\u00f8rst bliver fri, n\u00e5r han kan se, hvor absurd det er, at han bliver ved med at rulle en sten op ad et bjerg. N\u00e5r han opdager, at det er \u00e5ndssvagt, bliver han fri i sindet. Men han bliver ved med at rulle stenen.<\/p>\n\n\n\n

Det er det samme, n\u00e5r man st\u00e5r med yoghurtpletter og indt\u00f8rret havregr\u00f8d og skrubber. N\u00e5r man putter i opvaskemaskinen og kommer til at g\u00f8re det forkert. Og f\u00e5r sk\u00e6ldud for det og putter det rigtigt i igen.<\/p>\n\n\n\n

Jeg pr\u00f8ver da at undg\u00e5 nogle af opgaverne. For eksempel g\u00f8r vi ikke selv rent. Jeg kan godt rydde op, men jeg hader virkelig at g\u00f8re rent. S\u00e5 det har vi v\u00e6ret n\u00f8dt til at betale os fra. Men de andre ting \u2026 jeg synes, det er meget sundt. Det ydmyger en til ikke at t\u00e6nke alt for stort. \u201dJa, ja, det kan godt v\u00e6re, at du skal spille p\u00e5 Det Kongelige Teater i aften, men nu skal du lige lave den her havregr\u00f8d f\u00f8rst.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Jeg synes, det er en meget fin … balance. Lad os kalde det det.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Frederik Cilius<\/h2>\n\n\n\n

Er 38 \u00e5r.<\/strong> Han er skuespiller, satiriker og musikformidler.<\/p>\n\n\n\n

Uddannet klarinettist<\/strong> fra Det Jyske Musikkonservatorium og Jacobs School of Music ved Indiana University Bloomington.<\/p>\n\n\n\n

Kendt for radio-satiren<\/strong> \u201dDen korte radioavis\u201d, tv-programmet \u201dDen klassiske musikquiz\u201d, tv-serien \u201dOrkestret\u201d og DR-programmet \u201dOperarejsen\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Han er aktuel<\/strong> i Holbergs \u201dJeppe p\u00e5 Bjerget\u201d p\u00e5 Det Kongelige Teater, hvor han spiller hovedrollen.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Artiklen blev bragt i januar 2025 i Jysk Fynske Mediers magasin “Teater, koncerter og museer” og p\u00e5 flere webavisen, blandt andet avisendanmark.dk.<\/a><\/em><\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n

<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Det f\u00f8les lidt som at v\u00e5gne op i baronens seng, n\u00e5r Frederik Cilius stiller sig ind p\u00e5 Gamle Scene p\u00e5 Det Kongelige Teater og spiller hovedrollen i Holbergs \u201dJeppe p\u00e5 Bjerget\u201d. Der har v\u00e6ret skrevet og sagt en del om og af klarinettisten, musikformidleren, satirikeren og nu alts\u00e5 den kongelige skuespiller Frederik Cilius, s\u00e5 vi m\u00f8dte ham med 16 udsagn for at h\u00f8re, hvad han … L\u00e6s mere Af alt det, Frederik Cilius har sagt, er det hans lykkelige barndom, der provokerer flest<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[34,4],"tags":[31,15,19,26,20],"class_list":["post-1002","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-kultur","category-livsstil","tag-kultur","tag-livsstil","tag-musik","tag-portraet","tag-teater"],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p9uZ4i-ga","jetpack_likes_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1002","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1002"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1002\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1003,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1002\/revisions\/1003"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1002"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1002"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/anjalimkilde.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1002"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}